Hans Jørgen Hansen i Bølling Sø Spillene

Teaterprojekter

Jeg er formand for foreningen Bølling Sø Spillene, der har som formål at udvikle og opsætte semiprofessionelle musicals.

Netop nu arbejder vi med ideer til en forestilling, der muligvis vil få premiere …. en gang..

Store succeser

Senest har vi lavet en musicalkoncert i 2012 på Klosterlundgård. Her kunne man opleve nogle af de bedste numre fra de tre forestillinger, foreningen har lavet i 1996, 2006 og 2010.

Udsnit af plakaten fra "Mordet på Korsvejen" 2006

Udsnit af plakaten fra “Mordet på Korsvejen” 2006

Jeg været med siden 2001, da jeg var med til at få ideerne til Kulturprojekt Korsveje, der handlede om hvad kommunikation gør ved mennesker, dels i 1706 og dels i 2006. Det kulminerede med forestillingen “Mordet på Korsvejen”, som jeg også var med til at skrive manuskript til.

Bodil Jørgensen og Hans Jørgen Hansen gør klar til at gå på scenen.
Prøver på forestillingen “Hvor vandene skiller” 2010.

Fra prøverne på “Hvor Vandene Skiller” i 2010.

Kulturprojekt Vandskel var jeg også med til at løbe i gang, blandt andet med at skrive projektbeskrivelse. Det tog udgangspunkt i et lokalt naturgenopretningsprojekt, og formålet var at få befolkningen til at forholde sig til, hvad man kan og skal bruge et nyt naturområde. Projektet omfattede en lang række aktiviteter over tre år og kulminerede med forestillingen “Hvor Vandene Skiller”, som jeg dog ikke var med til at skrive manuskript til.

Jeg har dog medvirket i forestillingerne, omend ikke i hovedroller.

Her er en beskrivelse af projektet Vandskel 2008 – 2010:

Og hovedrollen er kærfnokurten!

En teaterforestilling af den karakter er næppe lavet nogensinde før. Men i august 2010 var der på bredden af Bølling Sø ikke desto mindre premiere på en teaterforestilling, hvor hovedrollen var en kærfnokurt, en engplante med gule blomster.

Forestillingen var kulminationen på et kulturprojekt, Kulturprojekt Vandskel.

Projektet foregik officielt fra 6. januar 2008 til sidste teaterforestilling 27. august 2010. Af fysiske spor af projektet er der kun et tilbage, nemlig det, der åbnede projektet: “BølingRøsen”, der står i skellet mellem, Engesvang, Funder og Kragelund sogne, der alle grænser op til Bølling Sø. Det er en bunke sten, hvor det forventes, at mennesker, der går forbi, smider endnu en sten. Som start blev der placeret en godt en meter høj stele med kulturprojektets logo. Stelen, udført af stenkunstneren Sven Beyer fra Kragelund, er ikke helt dækket med mindre sten endnu, men der kommer stadig flere sten på.

Kulturprojekt Vandskel var drevet frem af teaterinteresserede mennesker i lokalområdet. Men det var meget andet end teater. Kulturprojekt Vandskel var meget lokalhistorie, og det var meget eksperimenter med hvad man kan bruge naturen til. Det var også det, der var temaet i handlingen for teaterforestillingen, der fik titlen “Hvor vandene skiller”.

Da vi (primært Steen Ancher og Hans Jørgen Hansen) begyndte at tale om projektet, var udgangspunktet, at vi netop havde oplevet, at der var dumpet et naturområde ned for fødderne af os, der bor i området. Som det blev sagt, da vi i maj 2007 havde en workshop med indbudte mennesker fra Engesvang, Funder og Kragelund: “Tidligere skilte mosen os. Nu samler søen os”.

Lokalbefolkningens udsyn og natursyn blev forandret af at få en ny naturtype på egnen. Derfor blev vi enige om at lave et kulturprojekt – og en teaterforestilling – om hvad natur gør ved mennesker. Der blev nedsat en  styregruppe bestående af Niels Blauenfeldt, Kragelund (formand), Hans Jørgen Hansen, Engesvang, Steen Ancher, Klode Mølle, Birgit Bieling, Funder, Anne Gro Thomsen, Klode Mølle, Lilian Thøgersen, Kragelund, John Jaszczak, Pårup, og Bent Søndergaard, Kragelund.

Projektet havde egentlig udspring i et tidligere kulturprojekt, nemlig Kulturprojekt Korsveje.com, der kulminerede med en teaterforestilling i Klode Mølle i 2006. Der havde ønsket om at lave en teaterforestilling om en historisk begivenhed i Klode Mølle i 1706 udviklet sig til et større kulturprojekt med forskellige aktiviteter, der var med til udfolde tanker om det, der blev den teaterforestillings tema, nemlig kommunikation. Det var så stor en succes, at vi ikke var i tvivl om, at der også skulle mange aktiviteter rundt om en tilsvarende forestilling med Bølling Sø og natur som tema.

Ved workshoppen i 2007 med cirka 35 håndplukkede deltagere fra Funder, Kragelund, Engesvang og Klode Mølle blev der arbejdet med spørgsmålet om, hvad naturen i almindelighed og Bølling Sø i særdeleshed gør  ved os? På grundlag af flere end 100 udsagn udarbejdede vi i styregruppen en projektbeskrivelse, der blev brugt til at søge økonomisk støtte på.

Der skal mange penge til. Kulturprojekt Korsveje.com gennemførte vi for cirka 1 million kroner. Det skulle vise sig, at det i de mellemliggende år blev meget vanskeligere at få støtte fra både myndigheder og fonde. Derfor blev Kulturprojekt Vandskel og især den afsluttende teaterforestillings budget beskåret efterhånden som håbet om støttekroner svandt ind. De samlede omkostninger endte på cirka 700.000 kr.

Projektbeskrivelsen, der i store træk blev virkelighed, opdelte projektet i tre faser svarende til hvert af årene 2008, 2009 og 2010.

Det første år, 2008, fik overskriften SPOR, og her skulle man lave aktiviteter, der satte fokus på lokalhistorie og spor i landskabet.

Det andet år, 2009, fik overskriften SPRÆL. Her skulle være fokus på eksperimenter med, hvad man kan bruge naturen til.

Det sidste år, 2010, fik overskriften SPIL. Her skulle der være fokus på en teaterforestilling, der skal få tilskuerne til at tænke over, hvordan vi bruger naturen.  Som det var tilfældet ved det foregående kulturprojekt var ønsket at lave en forestilling skrevet og komponeret af lokale kræfter og med et relativt højt ambitiøs niveau, hvor der indhyres professionelle til blandt andet instruktion og lyd og lys.

Der blev nedsat arbejdsgrupper for de tre faser, ligesom der var en styregruppe, kommunikationsgruppe, fundraisergruppe, manuskriptgruppe og lignende.

SPOR

Spor-gruppen, der bestod af Margit Jensen, Birgit Bieling, Freddy Boysen, Paul Højen og Ester Thorsager, lavede forskellige artikler på projektet hjemmeside. Der blev lavet en lokalhistorisk fortælledag, hvor der forskellige steder ved søen blev fortalt historier. Der blev også lavet en større digital gennemgang af sten (især mindesten) i egnen omkring Bølling Sø.

Et af spor-årets store projekter var, at man ville lave en kopi af stenalderens stammebåde. Elever fra Højvandsskolen i Silkeborg lavede det grove arbejde med udhulning med maskiner. Den grovudhuggede stamme blev fragtet til Bølling Sø, hvor den under stor bevågenhed blev søsat – og sendt til bunds for at få træet til at sætte sig. Da den nogle måneder senere blev hevet på land, hvor elever fra Engesvang Skole skulle færdiggøre båden, viste det sig, at stammen havde skader, så den aldrig ville komme til at holde vand. Den ubrugelige stammebåd ligger fortsat på Klosterlund Museum.

SPRÆL

I SPRÆL-året valgte man at arbejde i to spor: En folkelige aktivitetsdag og et skoleprojekt.

Arbejdsgruppen om spræl bestod af Christian Bundgaard, Jytte Næsborg, Jette Bækgaard, Anja Krüger-Pedersen, Aisling Fitzmaurice og Lillian Thøgersen.

I skoleprojektet skulle de tre skoler i Funder, Kragelund og Engesvang arbejde sammen om nogle fælles projekter med udgangspunkt i natur og Bølling Sø. Der var således undervisning ved søen i både natur og teknik, dansk og billedkunst. I en uge i begyndelsen af september havde de tre skoler alle elever ved søen for at lave forskellige aktiviteter, og om fredagen var forældre og bedsteforældre inviteret ud for at deltage.

En del af skoleaktiviteterne var også, at projektet sammen med Skov- og Naturstyrelsen lavede et udendørs undervisningslokale ved den sydlige del af søen. Der blev lavet borde og bænke omkring en høj stang, hvor der i sommerperioden kunne opsættes et oversejl. Desuden blev der anskaffet nogle kasser med net, forstørrelsesglas, opslagsbøger m.v. , som skolerne kan råde over indtil de er slidt op.

Det var også planen, at der skulle opføres en større shelterplads, hvor der ville være mulighed for en hel klasse at overnatte. Der blev også skaffet nogle fondsmidler til projekter, mens det blev aldrig til noget, dels fordi der fortsat manglede nogle penge, og dels fordi krav fra en sponsor var i modstrid med fredningsreglerne for Bølling Sø og Skov- og Naturstyrelsens normale retningslinier.

Sideløbende i SPRÆL-året blev der arbejdet på en stor folkelig aktivitetsweekend, 22.-23. august, hvor deltagerne skulle komme til at tænke på balancen mellem naturBENYTTELSE og naturBESKYTTELSE. Her var tilbud om at prøve forskellige aktiviteter. Der blev blandt andet taget initiativ til en kapsejlads for tømmerflåder og andre hjemmelavede fartøjer. Det er en aktivitet, der siden er videreført af foreningen Kulturens Venner hvert år i august.

Blandt de andre aktiviteter i weekenden var tilbud om hudbehandling med mudder fra Bølling Sø. Det blev der blandt andet et tv-indslag ud af.

Der var også aktiviteter som sansehave, smagsprøver på mad fra naturen, konkurrence mellem kryddersnapse, træklatring, naturformidling og mange andre ting. Blandt andet blev der indhegnet et stilleområde, hvor der var forbudt at bevæge sig hurtigt, at tale og på anden måde skabe uro.

I SPRÆL-året kom der også telefon-guider ved søen. 11 steder ved søen blev der med hjælp fra Skov- og Naturstyrelsen opsat skilte med telefonnumre. Hvis man ringede til de numre, fik man en cirka 30 sekunder lang historie om netop det sted. Historierne var tilgængelige i et par år, indtil telefonselskabet ville have betaling for opkaldene.

SPIL

Forfattergruppen bestående af Keld Steen Nielsen, Helle Dioni, Kim Munksgaard, Christina Magni Kjerholt, og Steen Ancher, der skulle lave manuskriptet til forestillingen, fik en længere sammenskrivning af historien bag Bølling Søs reetablering. Faktisk den samme tekst, der er gengivet i denne bog som historisk baggrund for søen. Sammen med stikord fra workshoppen udviklede gruppen en historie om forskellige interesser i forhold til naturen.

Det var der kærfnokurten kom ind i billedet. Da der blev lavet en VVM-redegørelse forud for søens reetablering, indgik på den problematiske side, at biologerne var usikre på, om den relativt sjældne kærfnokurt ville kunne overleve ændringen fra mose til sø.

Men ellers valgte forfattergruppen helt at udelade direkte referencer til Bølling Sø. Ja, det vil sige: I en enkelt replik var der referencer til en, der havde fældet et træ ude i søen, sådan som det også skete i Bølling Sø i 2006. Handlingen skulle være en generel fortælling om forskellige personers ønsker til at bruge naturen.

Det var dramatik og fiktion og derfor blev det stykket sammen med helte og skurke, klovner og prinsesser, alvor og humor, had og kærlighed. Dertil en række sange og musikstykker, som mange på egnen endnu går og nynner.

Alle tekster og al musik blev lavet af lokale, ligesom det overvejende var lokale, der spillede rollerne og sang med i koret, ligesom orkestret, der blev sat sammen til lejligheden, bestod af lokale amatører. Også det praktiske arbejde med at opbygge dekorationer og scene blev udført af en lokal gruppe. Men som i det forrige kulturprojekts forestilling i Klode Mølle engagerede man den professionelle instruktør Kim Harris fra Herning. Til at lave lyd og lys blev der engageret den professionelle virksomhed MB Electronic. Det blev så blandt andet ambitionsniveauet for lyssætning, der blev skåret ned på, da det viste sig svært at få økonomiske tilskud til projektet.

Bag sangene stod Stig Skovbo, Jan Nørgaard, Kim Munksgaard, Steen Ancher, Marianne Hougaard, Flemming Berg og Jakob Bak Nielsen. Jan Nørgaard samlede et orkester bestående af Jan Nørgaard, Stig Skovbo, Marianne Hougaard, Trine Nørgaard, Lise Lysholt Hansen, Jonas Lindberg Jensen, Morten Bødker, Susanne Liengård, Heidi Nielsen. Grundstammen i koret var Engesvang Musikforenings kor, EKKO, under ledelse af Joan Frost, men i året op til forestillingen, var alle interesserede inviteret til at være med. Dekorationerne blev lavet af en gruppe håndværkere under ledelse af Carsten Tatarczuk, efter oplæg fra den professionelle scenograf John Lindskov. Kostumeafdelingen blev ledet af Kirsten Pedersen, mens Keld Steen Nielsen stod for teknikken på stedet. Billetslaget var lagt hænderne på John Jaszczak Hansen, og Margit Jensen, Solveig Svarre, Margit Christensen havde ansvaret for salgsboder.

I korte træk gik handlingen i forestillingen ud på, at en biolog havde fundet den sjældne og fredede kærfnokurt. Men netop den plante var der en international kemivirksomhed, der var interesseret i at få fingre i, for at kunne udnytte særlige stoffer i den. Plantens tilstedeværelse stak en kæp i hjulet for både planer om udvidelse af en lille campingplads og for planer om et stort hotel. Dertil hippierne, der ville ryge planten og de smarte duller inde fra byen, der ville bruge planten til hudpleje. Ja, så var der naturligvis også naturelskeren der bare måtte have denne plante i sit herbarium.

Selve scenen blev også en del af problematikken om at bruge naturen. I første omgang skulle Skov- og Naturstyrelsen give dispensation fra fredningsbestemmelserne for det overhovedet var muligt at lave sådan et arrangement ved bredden af søen.  Og så blev det lagt ind i scenografien, at da forestillingen skulle begynde, så publikummerne blot ud på en smuk naturlig dal med søen i baggrunden. Men så snart musikken begyndte, myldrede det ind i dalen med mennesker, trailere, telte og campingvogne, så der i løbet af et par minutter var etableret en campingplads, der så var scene for hele forestillingen.

Det tekniske setup for en semiprofessionel teaterforestilling ude i et naturområde en kilometer fra nærmeste asfaltvej var en stor udfordring. Blandt andet kostede det 42.000 kr. at få trukket et tilstrækkeligt stort el-kabel de 1,2 kilometer til nærmeste transformer. Der blev lejet toiletvogne, opstillet vandtanke, etableret parkering og adgangsveje på en mark, der blev høstet før tid og lejet transportable tilskuerpladser, der med lokal arbejdskraft og snilde blev suppleret med ekstra pladser og udstyret med halvtag.

Der var alle muligheder for at give publikum en stor emotionel oplevelse og naturoplevelse. Ja, måske en kunstnerisk oplevelse. Det lykkedes også i nogen grad, men den valgte forestillingsperiode 19. – 27. august var præget af regnvejr. Overvejende regnvejr med stærk vind fra syd, der slog ind fra søen, op gennem dalen og ind i hovedet på de, der sad på tribunerne. Vejret var så ugunstigt, at generalprøven dagen før premieren måtte aflyses, og samtlige medvirkende blev sat til at skovle flis ind i den næsten helt opløste dalbund.

Ved de første forestillinger var flere af de 300 tilskuerpladser tomme, men efter et par dage var der udsolgt, og hver aften var der folk som mødte op i håbet om at kunne købe billet ved indgangen. Nogle aftener blev der fremtryllet ekstra stole, der blev placeret ved siden af tilskuertribunen. På den måde fik vi en samlet belægningsprocent for de otte forestillinger på 94 procent, svarende til 2256 betalende tilskuere, der efter tilbagemeldingerne at dømme fik en stor oplevelse. Og ikke mindst anledning til at tænke over, hvilket forhold, man har til naturen.

Journalist og skovvandrer med de gode historier